Det er Afrika
Når vi kom til skolerne var glæden aldrig til at tage fejl af. Vi blev spottet langt fra skolen, og når vi kom nærmere, vinkede de ivrigt til os. Indtil vi skulle igang med at lave idræt med de 20 håbfulde unge tanzanianer, stod børnene bare omkring os og kiggede. For det var nemlig ikke hver dag, der kom wazungu (hvide) på skolen.
Vi havde mange gode oplevelser i perioden på 6 uger, hvor vi var tilknyttet 4 skoler, som vi kom på et par gange om ugen og lavede idræt. Da det er en helt anden kultur i Afrika, skabte det dog også lidt problemer nogle steder, for en aftale er ikke nødvendigvis en fast aftale i Afrika. Det kan godt være der lige går en time eller to mere, før vi kommer igang. Og det kan godt være, at det ikke lige bliver i dag, men så bliver det nok i morgen. Derfor skete det også, at vi sad og ventede et par timer, før vi kom igang med at lave idræt, og nogle gange at vi slet ikke kom til at lave noget, men så er det bare man må sige til sig selv: "Det er Afrika".
Idræt med eleverne
Det forhindrede os dog ikke i at have nogle rigtig gode oplevelser med lege som stikbold, halefange, stafetløb og fodbold med eleverne. Idræt er de fleste steder kun forbeholdt de få ældste elever. Det betyder at 22 elever fra de ældste klasser en gang om ugen spiller fodbold mod hinanden, og de ældste piger spiller netbold (et spil der minder om basket, hvor man skal kaste en bold op i et net) en gang om ugen. Resten af eleverne kan få lov at kigge på.
Vores mission var at få så mange elever som muligt til at lave så mange forskellige idrætsgrene som muligt. Vi gjorde det ved, at de to gange om ugen vi kom, fik vi 20 nye elever, nogle gange blandet piger og drenge andre gange blot et enkelt køn, og det skulle være 20 nye hver gang. Vi lavede så alle de små sjove danske lege som vi alle kender fra vores egen træning og fra skolen.

Idræt Makumira Primary School
Storkamp på Leganga
Dina, Lotte og jeg sluttede projektet med en at lave en storkamp på Leganga Primary School, og det blev et perfekt punktum for en af de største oplevelser i mit liv. Her er uddrag fra min dagbog.
Så blev det fredag og tid til sidste gang på Leganga, tid til sidste idrætstime i Afrika. Vi havde bedt om 22 drenge og 10 piger, og efter lidt tumult frem og tilbage endte vi da også med at have det vi skulle bruge. Opvarmningen startede med stikbold og krappefodbold. Stikbold var som altid en kæmpe success. Ikke nok med at de var meget begejstret over den orange skumgummibold som de aldrig havde set før, så gik de op i spillet med liv og sjæl.
Derefter var det tid til at drengene skulle have en rigtig gang fodboldopvarming, hvor man løber rundt på 2 rækker, og de første 2 bestemmer hvilke øvelser resten af gruppen skal lave. Pigerne lavede en lille sjov stafet imens, hvor de 2 og 2 havde bundet et ben sammen.
Nationalsang
Vi delte holdene, med 11 drenge og 5 piger som skulle fungere som cheerleaders på hvert hold. Holdene, der fik navnene Green devils og White angles, havde indløb til kampen, hvor pigerne stod og lavede bro som de to hold løb igennem. Så stillede de op til nationalsang, og Dina sang for, men blev hurtig stoppet af spillerne, for hun sang alt for hurtigt. Drengene tog istedet hinanden i hånden og startede selv på nationalsangen.
Så skulle der trækkes lod, og Green devils vandt, og valgte selvfølgelig den anden ende, for i den ende var der noget langt græs omkring målet, som gør det svært for angibere at drible. De to holds cheerleadere fandt på sange og heppede ivrigt på sine drenge. Undervejs i kampen blev både cheerleaders og Dina og Lotte selv sat på banen, og da den ordinærer spilletid var ovre, stod der 1-1.
Straffesparkskonkurrence
Så var det tid til straffesparkskonkurrence. De to hold havde først 5 spark hver og de endte 2-2, så skulle vi ud i sudden death. Stemnningen var på kogepunktet, og dommeren var flere gange nødt til at få ryddet banen for tilskuere der ville kigge på. Der skulle gå 7 runder før kampen blev afgjort, og det gjorde den ved at Dina valgte en lille pige (som vi formodede ville brænde) og Lotte valgte en stor pige (som vi regnede med ville score). Den lille pige scorede til stor jubel, og så var det Lottes pige, som brændte sit skud, og dermed vandt de Green devils. Målmanden blev båret rundt på banen i kongestol og der blev taget holdbilleder.
/Sune
