Traditional Healer
Under vores ophold på TCDC var vi blandt andet hos en traditional healer, som det hedder. Han boede midt i bananplantagerne oppe af bjerget Mount Meru. Det var en meget gammel mand, og for mange år siden havde han fået bud fra himlen, at han var blevet udvalgt til at hjælpe andre mennesker. Han fik evnen til at kurere sygdomme og kom under en lærermester, der lærte ham alt om hemmelighederne ved planterne og rødderne, der voksede frodigt op at Mount Meru.

Kender sine begrænsninger
I dag mange år efter hjælper han stadig mange mennesker. De kommer til ham, hvis de har ondt i hovedet, ikke kan få børn eller ved mange andre sygdomme. Oftest kan han helbrede dem, men han ved dog også, at han ikke kan helbrede alt. Hvis folk får HIV, sender han dem i stedet til det lokale hospital.
Han forlanger ikke nogen betaling for sit arbejde. Han er i den tro, at han er udvalgt til at hjælpe folk, og hvis han begynder at tage penge for det, vil han miste denne evne. Folk, der bliver helbredt, giver dog gaver som tak for hjælpen alt efter, hvor mange penge de har.
Hvor gammel er det nu lige jeg er?
Mens vi står og snakker med ham, stimler børn og unge sammen omkring os. De kigger ind gennem de små vinduer i den lerklinede hytte og lytter til vores samtale. Vi spørger den gamle mand, som sidder i sin læne stol for enden af rummet om hans alder. Det er dog et vanskligere spørgsmål at svare på - det ved han rent faktisk ikke. Han spørger hjælp ved sin søn, men han er heller ikke rigtig klar over det. De finder ud af, at det er omkring 1. verdenskrig, så han er nok omkring 85 år gammel.
Selv samme dag som vi var der, havde han hjulpet 2 kvinder med at føde deres børn. Vi var inde og se dem, og så kvinderne ligge udmattet med deres små dejlige chokoladebørn.
/Sune
