Den blodrøde revolution

Børn der bliver dræbt for øjnene af deres mødre, mænd der får smadret deres kranie af spadeslag og dør af det efterfølgende slag, torturering til døde, og så endda mod sit eget folk. Dette er de skræmende, men ikke desto mindre de hyppigste og langt fra de værste eksempler fra en revolution som den vestlige verden vendte det døve øre til. En sindsyg mands vision om at skabe et land udelukkende af bønder, som plagede landet i mere end 4 år. Og det bliver meget værere endnu...

Cambodjas og måske hele verdens vaerste blodudgydelser nogensinde startede med USAs krigsførelse mod Vietnam for at forhindre kommunismens udbredelse. USAs tropper havde i 1970'erne ogsaa erobret Cambodja, og bombet det i stykker, ud fra et alt for gammelt kort med store civile tab som foelge, til befolknings store frustration. Dette gjorde det let for Nord Vietnameserne at samle Khmerene (Cambodjas befolkning) om et angreb mod USA som foerte til USAs tab af Vietnamkrigen. Forest i Cambodja i slaget mod USA stod en gruppe kaldet De roede Khmer eller Khmer Rouge, og da USA i 1975 var ude, vendte gruppen sig ogsaa mod Vietnameserne og fik dem ud af landet.

Pol Pot

Dette satte startskudet for at Pol Pot, en fransk uddannet Khmer, kunne opfylde sin droem om at skabe et lukket land kun for boender. For at faa gennemfoert sin plan havde han taget unge Khmer ind til sin haer - drenge paa 14 til 18 aar, fra landet som blev lovet, respekt og status ved at melde sig ind i haeren. Pol Pots foerste traek var at draebe alle mennesker som var modstander af revolutionen. Derefter var det alle de uddannede folk som blev drabte, for de taenkte alle for selvstaendigt og kunne blive en trussel mod revolutionen.

Pol Pot ville have et samfund, hvor man arbejdede 15 timer i marken 7 dage i ugen, fik 2 skaale ris udleveret om dagen og ellers frataget alt privatliv. Det var ikke lovligt at have en mening om noget, og alle relationer til familie og venner blev afskaaret - foraeldre blev skilt og boernene blev fjernet.

Tuol Sleng

De vaerste skraekscener fandt sted paa Tuol Sleng - en skole der var omdannet til faengsel og tortureringskammer. Her blev folk, der havde vaeret negative om revolutionen taget ind og tortureret af 14 aarige drenge til at fortaelle om andre der ogsaa talte daarligt om revolutionen. Metoderne var groteske og ud over at rive negle af og blive slaaet til doede af en spade, kunne de lave et snit paa brystet af kroppen og saette en scorpion paa, som saa ville begynde at grave sig ned i brystkassen, mens man var bundet paa arme og ben. Man blev haengt op i armene, bundet bag paa ryggen indtil man blev bevidstloes. Derefter fik fik man en brat opvaagning ved at faa hovedet stukket ned i en toende med sine medfangers affoering.

Alle fanger blev fotograferet naar de kom ind i faengslet, og naar de var doede, saa man var sikker paa at ingen undslap. Disse billeder haenger idag til offentlig skue, inklusiv billederne af de doede, med alle de maerker de har paadraget sig under tortureringen. Det var kun de vigtige fanger der blev tortureret i faengslet - de mindre vigtige blev foert til en masse grav i naerheden hvor de blev slaaet til doede af spader og bambusroer, for at spare de dyre patronerne. Spaedboern blev taget i benene og slaaet mod et trae 3 til 4 gange til de var doede, og husk stadig at det var udfoert af 14 aarige drenge.

Vietnameserne vender tilbage

Alle disse skraekudgydelser stoppede heldigvis i 1978 hvor Vietnameserne igen erobrede Cambodja og Pol Pot flygtede. Det betoed dog ikke at Khmer Rouge var faerdig, for de flygtede ud i junglen hvor de stadig mange aar efter terroriserede landet, mest af alt ved at udlaegge miner - nogle siger flere miner end der er Khmer - som den dag i dag stadig plager landet. Foerst i 1999 hvor Pol Pot doede af Malaria har de sidste roede Khmer overgivet sig. Men ingen af revolutionens udoevere er endnu blevet doemt, faktisk arbejder flere af dem stadig i den nuvaerende regering. De vil nok alle doe en naturlig doed istedet for at faa den straf som de fortjener.

Den dag i dag er mange mange khmer maerket af denne blodudgydelse som draebte naesten 3 millioner mennesker i et land med 8 millioner mennesker. Paa gaden ser man handikappede overalt, som har mistet arme eller ben of miner, boern der har mistet foraeldre af miner. Man kan godt forstaa at vores guide paa Tuol Sleng museet, der stadig har ar af piskeslag og mistet hele sin familie, faar taare i oejenene naar hun fortaelle om maaden hendes medmennesker blev tortureret paa - jeg selv synker en kaempe klump.

/Sune