Den mægtigste kejser
Året er 221 før Kristi fødsel, og Kina har i de sidste mange år været opdelt i 6 uafhængige stater. I staten Qin herskede den unge Kejser Qin Shihuang på kun 13 år, og han satte sig for at samle det ganske rige til ét stort. Hvor uoverkommeligt opgaven end lyder, lykkedes det for ham og hans hær at besejre samtlige andre stater. Han kunne herefter kalde sig den første kejser over et samlet Kina. I samme år begyndte man at bygge hans mausoleum, som det var normalt på denne tid for at sikre kejseren en hæderlig begravelse.
Kejser Qin startede mange store bygningsværker såsom veje, kanaler og ikke mindst Den Kinesiske Mur. Litteraturen og kulturen havde det dog meget vanskeligere. Kejser Qin tilgodeså ikke værdien i lærtes viden og værker. De blev derfor ødelagt og brændt. I en alder af 50 år døde Kejser Qin, og han blev begravet i sit mausoleum som næsten 700.000 mænd havde arbejdet på i mere end 37 år. Kejsernes dødsleje blev til en af de mest omfattende og imponerende i hele Kinas historie.
Terrakotta-krigerne
Kejser Qin blev begravet med en hel hær af de såkaldte terrakotta-krigere. Krigere der er bygget af rødbrunt ler. Hele hæren består af mere end 9000 soldater og heste opdelt i 3 enheder. En hovedenhed med omkring 8000 krigere, som er udstyret med spyd og svær. En sideenhed med omkring 1300 krigere med flitsbuer og kastespyd, og så er der kommandoenheden med omkring 68 officerer og generaler.
Meget kort tid efter begravelsen af Kejser Qin begyndte de første plyndringer. I de efterfølgende mange år har graven været udsat for utallige plyndringer og ødelæggelse. I dag er de begyndt at udgrave og restaurere terrakottakrigere, og det er muligt at komme til at se en lille del af den kæmpe hær. Men der er stadig meget arbejde at gøre for at få udgravet det hele. Ikke desto mindre er det en imponerende oplevelse at se de mange tusinde krigere, som i højde er lidt større end en normal mand. Samtlige krigere har forskellige udseende og forskellige ansigtsudtryk, som fortæller om etnisk baggrund, status og alder. Det siges, at de afspejler personen som har fremstillet krigeren.
/Sune
