Den smukke virkelighed

Vejret havde været rigtig koldt og kedeligt i lang tid, så det var en hel befrielse at opdage at skyerne lå begravet langt under os da vi kommer op til Sapa. Alle de sidste dages længsler efter godt vejr var pludselig glemt, nu hvor solen skindede igen. Og et flottere vejr kunne man næppe ønske sig til at udforske det vidunderlige bjergområde omkring Sapa.

Sapa ligger i det nordlige Vietnam, blot 5 km fra Kinas grænse, og ud over der flotte bjerge, huser området omkring Sapa mange minoriteter - minoriteter som fremtræder meget tydeligt i bybilledet, når de forsøger at sælger diverse souvenirs og ture til de mange tourister. Deres tydelighed kommer af det karateristiske tøj som de bære - de 2 store minoriteter er de røde hmonger, som klæder sig i røde dragter med store røde hovedbeklædninger og de sorte Tay'er som klæder sig i sorte dragter prydet med mønstre og smykker.

Det spændende er dog ikke at opholde sig i Sapa, hvor de lokale alt for godt ved hvor dollarsen sidder og hvordan man skal løsne den. Istedet er det meget bedre at tage en jeep væk fra byen, og komme ud til de små landsbyer, hvor tourister sjældent kommer forbi, og man opdager at de ikke kunne bære deres smukke dragter på grund af tourister, men at det virkelig er sådan at de går klædt. Man føler sig pludselig tilbage i en helt anden tidsalder, nar man se de smukke mennesker foran deres simple træhuse, i gang med dagens gerninger, som kan være at vaske tøj i floden eller plukke aftenens kylling (og nej de har ikke hørt om fugleinfluenza herude). Det føles som en film, men man niver sig selv i armen og indser at man virkelig står midt i det.

Områdets natur kareteriseres af de mange terracer på hver enkel lille bjergskråning hvor det er muligt at plante ris. Flere steder er den eneste måde man kan komme fra den ene landsby til den næste ved at balancere på kanten af terracer med en meter ned til den ene side og vand til den anden. Det er imponerende hvordan man ud af et så ujævnt område kan lave så manger marker som er fint overislet med vand, som det er krævet for at producere ris.

At opleve naturen og folket omkring Sapa, er en fornøjelse og oplevelse, som man skal ikke skal vente for længe med at opleve. Allerede nu er enkelte minoritetslandsbyer spoleret af touristerne, så minoriternes traditioner er mere for touristerne end for dem selv.

/Sune