Et folk i folket
Solen har været gaaet ned et stykke tid nu, så de må nøjes med lyset fra et sterinlys. Det gør heller ikke så meget - det er faktisk sådan jeg bedst kan lide det - når jeg bare sørger for at lave mine lektier i løbet af dagen. Så kan man faktisk sagtens klare sig uden elektricitet! Mit navn er Mhutshe og jeg er 18 år gammel. Jeg tilhører Karen-folket - et folk som stammer helt tilbage fra Kina og Tibet, men som idag primært er bosat i Myanmar eller det som tidligere hed Burma.
Der er mere end 8 millioner Karenfolk, og de har i mange år kæmpet for at få sin egen stat. Faktisk i mere end 55 år - men de har stadig ikke faaet det tiltrods for at loven siger, at hvis et folk kæmper 40 år for sin egen stat, er de også berettiget til at få det, men da de 40 år var gaaet, ændrede det Burmesiske regime reglerne og tillod os alligevel ikke at få vores egen stat. Det er nu ikke noget der går mig så meget på, for jeg ved at Karen er et stærkt folk som er højt respekteret blandt burmeser, thaier og mange andre folkefærd. Jeg ved at vi nok en dag skal få vores egen stat.
Idag bor jeg i en lille landsby i Thailand og området Umphang. Mine forældre flygtede fra regimet i Myanmar, da jeg var kun en meget lille pige, fordi det blev stadig mere vanskeligt at få arbejde og kontrollen blev større fra regimet. Det lykkedes dem at flygte over bjergene og idag har vi status som flygtninge i Thailand. På trods at at thailand ikke behandler os så godt, så er vores liv dog blevet meget bedre idag, men jeg drømmer stadig om at komme tilbage til Myanmar og samle familien igen.
Min familie er blevet meget spredt, idag lever nogle stadig i Myanmar, og andre lever længere nord på i Thailand. Faktisk er min onkel blevet gift med en kvinde fra en anden stamme længere nord på. Karenfolket består faktisk af 11 forskellige stammer, som alle har forskellige traditioner. Min onkels kone er speciel ved at hun har faæt sat ringe om halsen så den blivere længere, og nu længere den bliver nu højere status får hun. Min onkels kone har 25 ringe, og de vejer 5 kg - hun har haft dem lige siden hun var 7 år, og hun har ikke haft dem af de sidste 10 år, så nu er hun nødt til altid at have dem på.
Jeg lever tæt på Thailands største vandfald, og jeg synes det er meget sjovt en gang imellem at gå til vandfaldet sammen med mine veninder og bade og have sjov. Jeg synes det er virkelig flot, især i regntiden hvor der kommer rigtig meget vand ud over. Min Tom, der er lidt ældre end mig, er touristguide og han tager ofte tourister til vandfaldet. Så sover de på campingpladsen lige ved siden af og Tom laver mad til touristerne over bål. De plejer også at sove en enkelt nat i min landsby før de skal ride på elefant tilbage til Umphang.
En dag kom Tom forbi sammen med 2 tourister, som han var guide for. Han kommer nogle gang op til vores hus, hvor han viser dem hvordan jeg sidder og væver tasker og saronger. Den ene fyr var ret sjov, meget lys i huden, hans hår var rødt, og han var meget interesseret i hvordan min væv virkede. Pigen var også lidt sjov, hun havde briller, men hun så meget sød ud. Gad vide om de er gift? Tom fortalte mig at de var fra Danmark, og han sagde de ikke var gift. Jeg puster stearinlyset ud og jeg liggerl lidt og lytter til alle junglens lyde før jeg falder i søvn.
/Sune
