On the back of a Moto

Vi havde ikke rigtigt sovet godt denne nat. Vi havde haft en urolig fornemmelse af at vaere blevet snydt - at de var loebet med de 120$ vi havde givet i depositum, selvom aftalen var at de skulle have lige saa meget endnu naar turen var forbi. Desto mere glad blev vi om morgenen da vi steg ud af vores hotel og de kom os glade i moede og hjalp os af med vores store ryksække, saa vi helt glemte alle nattens bekymringer. Vi satte os op bag vores chauffør på hver vores motorcykel med vores bagage bundet forsvarligt fast bag os, og inden laenge kunne vi maerke bjergenes friske brise i vores kinde og kunne foele friheden - friheden fra store touristbusser, friheden fra fastlagte tidstabeller og friheden fra (Not So) Lonly Planet.

Turen startede fra Dalat og gik herfra de naeste 3 dage igennem Vietnams centrale hoejland - over groenne bjerge og gennem frodige dale, forbi floder, til vandflad og gennem smaa landsbyer til Nha Trang ved Vietnams kyst. Vores chauffoere kalder sig for Easy Riders og er en samling paa mere end 50 garvede motorcykelister, der alle har det til faelles, at de snakker godt engelsk, kan hele Vietnams historie og vil tage tourister vaek fra touristerne og ind og se det virkelig Vietnam som endnu ikke er spoleret at den stadig stigende touristmaengde.

Det centrale hoejland er karakteristisk ved sine mange minoriteter, som har levet her upaavirket af resten af det vietnamesiske samfund og opretholdt sine egne traditioner. Idag stoetter regeringen dem, saa de stadig har mulighed for at vedholde deres simple liv som boenner og fiskere i soerne. Et besoeg hos disse folk giver en foelelse af at man er rejst 50 aar tilbage i tiden - tilbage til oksekaere, fritgaaende grise og en sparsomelig levevis. Men glaeden kan man ikke tage fejl af alle steder man kommer, og man bliver altid moedt med gaestfrihed og glade boern. Desuden loeber der mange floder i omraadet og det giver mange store flotte vandfald, og et utrolig frodigt omraade. Det mest fantastiske ved hoejlandet er nok den overvaeldende natur der visser sig overalt. Groenne skovbeklaedte bjerge og rismarker i dalene.
 
Turen gik forbi rismarker, caffeplantager, theplantager, peberplanter og hver gang var der tid til at stoppe og vi kunne faa en grundig beskrivelse af hvordan disse dagligdagsting blev fremstillet. Vi kom til at se et sted de fremstiller silke, kunne se hvordan larverne laver pubber, hvorfra man udvinder silken, og hvergang var vidste vores chauffoere alt alt om tingene, og kunne svare paa alle vores dumme spoergsmaal.

Omraadet har nogle steder vaeret plaget meget af USA's krigfoerelse mod landet, og den dag idag er der store omraade af hoejlandet som er plaget af kemikalier som Amerikanerne spredte, for at Nord Vietnameserne ikke kunne gemme sig i skovene. Omraaderne er heldigvis ved at blive groenne igen, men ingen planter er stadig hoejere end en halv meter, for en meter nede i jorden er der stadig kemikalier som draeber bare det mindste liv.

Til hvert maaltid blev vi taget til en lokal resturant, og her bestilte guiderne et bredt udvalg af det bedste Vietnamesiske mad vi har smagt og saa blev der spist med pinde af skaale. Her faar man ikke hver sit tallerken med mad, men man tager istedet bare direkte fra faellesskaalene og spiser af. Og prisen, ja 5 kr. pr. mand.

Da turen var forbi og vi sad tilbage på en turistet restaurant og fik en gang rigtig kedelig mad, til mere end 4 gange prisen vi havde betalt de sidste par dage, blev vi overvaeldet af en tom foelelse af, at resten af turen gennem Vietnam ville blive en gang kedelig touristraes.

/Sune